| Flere

ACT grej i DGI Nordsjælland

Kort om ACT
Intensiv træningsform der stiler mod at gøre udøveren til en mere komplet atlet og kan bruges alene som motionstræning eller som målrettet fysisk træning til alle sportsgrene.

Træningskonceptet bygger på funktionalitet og variation og træning af alle de fysiske grundelementer: Styrke, udholdenhed, syretolerance, eksplosivet, hurtighed, smidighed, balance og koordination. Træningsformen mikser elementer fra alle mulige forskellige idrætsgrene og er især inspireret af styrketræning, olympisk vægtløftning, atletik, gymnastik, martial arts, boksning, løb og militær grundtræning. Alle øvelserne er skalérbare og kan derfor udøves af alle, uanset alder og niveau.

ACT som event

Det koster 750 kr. pr. time inkl. instruktør og udstyr.
Forløb, længde samt workshops efter aftale.

Typisk træningssession

Redskaber
Redskaberne og øvelserne varieres og sammensættes på nye måder til hver træning. DGI ACT benytter sig primært af øvelser med egen kropsvægt samt kettlebells, medicinbolde og vægtstænger.

En træningssession består typisk af en grundig opvarmning efterfulgt af en grundig gennemgang af dagens øvelser samt selve workouten. En simpel workout kunne f.eks. være:
3 runder á
5 push ups (armstrækkere),
10 kettlebell swings (svinge en kettlebell fra mellem benene og op til hovedhøjde),
15 air squats (dybe knæbøjninger) og
20 sit ups (mavebøjninger)
25 m sprint

Workouten gennemføres typisk enten så hurtigt man kan (AMRAP – as many rounds as possible) eller med så mange runder som muligt. Ovenstående er et eksempel på en AMPRAP-session. Selvom der konkurreres på tid eller antal gentagelser er det vigtigste i træningen, at øvelserne udføres korrekt. På den måde får man det optimale udbytte og man undgår dumme skader.

Inspiration til foreningens instruktører

Hvis din forening har instruktører, der måtte være interesseret i at afprøve denne nye træningsform, som supplement til løb, fodbold, atletik eller andet, så kontakt DGI Nordsjælland for en aftale.
Et typisk inspirationsarrangement vil være af 3 timers varighed, men andet kan også aftales.

Pris
Det koster 500 kr. pr. time inkl. instruktør og udstyr.
Forløb, længde samt workshops efter aftale.

På sigt
Hvis I ønsker at gøre ACT til en tilbud I jeres forening, er der også mulighed for at få uddannet egne instruktører. Uddannelse tager 60 timer. DGI rådgiver og bistår gerne omkring evt. indkøb af udstyr.
Læs mere på: http://www.dgi.dk/Udover/Act.aspx.

Redskaber til udlån

·30 kettle bells fra 4-32 kg
·20 ”køller” fra 2-10 kg til bl.a. at slå på dæk med.
·15 medicinbolde fra 4-8 kg (primært 5 kg)
· 8 kasser (i 4 højder) til springtræning/plyometrisk træning
· 5 olympiske vægtstænger (230 cm, 20 kg)
· 30 vægtskiver fra 2,5-10 kg)
· 25 ”attrap-vægtstænger” (til tekniktræning af svære/tunge løft)

Opdateret 15. august 2011 Af Caroline Andersen

Ejer: DGI Nordsjælland